Når du handler ved Qigong – ro og balance, uanset om der er tale om fysiske eller digitale ydelser, er handelsbetingelserne herunder gældende, og du accepterer disse ved at indgå handlen. Overordnet gælder det, at der følges dansk lovgivning.
(OBS: Vær opmærksom på, at jeg også underviser v. f.eks. ”Sundhedsteamet – Kurser og Projekter Horsens” – når det er via dem, vil det være deres handelsbetingelser der er gældende, og det vil så fremgå af deres hjemmeside og ikke denne.)
Generelle oplysninger
- Qigong – ro og balance
- Nanzie Olsen
- 8700 Horsens
- Email: kontakt@qigongroogbalance.dk
Priser og betaling
Priser
Alle priser er inklusiv moms.
Hos Qigong – ro og balance tages der forbehold for eventuelle fejl i de angivne priser. Endvidere forbeholdes der fra Qigong – ro og balances side ret til at ændre i priserne uden forudgående samtykke. Eventuelle prisændringer vil dog altid fremgå af hjemmesiden, og prisændringer sker IKKE med tilbagevirkende kraft.
Betaling
Qigong – ro og balance benytter online booking- og betalings platformen Easyme, til at håndtere den økonomiske del. Der kan betales med dankort, kreditkort, MobilePay og Apple Pay. Alle beløb er i DKK. Danske kroner og incl. Dansk moms. Der tages forbehold for prisfejl og udsolgte/udgåede varer.
Når du har gennemført betalingen, vil du modtage en kvittering på den e-mailadresse som du har indtastet. Vær opmærksom på, at du selv er ansvarlig for, at de oplysninger du har indtastet, er korrekte.
Levering af ydelsen:
Når du har meldt dig til, og betalt for, deltagelse på et hold, workshop arrangement, eller købt et klippekort, modtager du kort tid efter en kvittering via email.
Levering af selve ydelsen (undervisningen) finder sted den dato og klokkeslæt du har tilmeldt dig til, og dette vil fremgå af den mail du modtager.
Skulle det ske, at der fra Qigong – ro og balances side opstår tekniske problemer, er lavet trykfejl eller lignende situationer, forbeholder jeg mig retten til evt. at annullere dit køb eller erstatte undervisningen med tilsvarende på et andet tidspunkt. Du vil kunne få tilbagebetalt dit køb, hvis ikke vi kan finde et passende tidspunkt til at erstatte undervisningen, eller du ikke har mulighed for at deltage på det nye tidspunkt. Se også under ”Reklamations – og Fortrydelsesret”.
Aflysning fra kundens side:
Afbud til ordinær undervisning:
Du skal melde afbud til undervisningen senest 3 timer før undervisningen starter, hvis du alligevel ikke ønsker at deltage i den undervisning, som du har tilmeldt dig til. Har du ikke meldt afbud senest de 3 timer før, tilbagebetales beløbet ikke. Dette gælder både fysisk og online undervisning som er arrangeret af Qigong – ro og balance.
Afbud til Workshop og andre arrangementer:
Du skal melde afbud til workshops og andre arrangementer senest 24 timer før det du har tilmeldt dig til starter. Har du ikke meldt afbud senest de 24 timer før, tilbagebetales beløbet ikke. Dette gælder både fysisk og online workshops og arrangementer som er arrangeret af Qigong – ro og balance.
Aflysning fra Qigong- ro og balances side:
- Hvis der er under 3 tilmeldte til et hold eller arrangement aflyses dette. Det vil du i så fald få at vide senest 2 timer før undervisningen skulle være startet eller senest dagen før når der er tale om en workshop eller et arrangement. Du vil få besked via email – det vil typisk også fremgå af facebooksiden: https://www.facebook.com/QiGongRoogbalance .
- Skulle det ske, at jeg er syg, eller der opstår en situation hvor jeg er nødt til at aflyse med kortere varsel end ovenfor beskrevet, vil undervisningstimen blive erstattet på et andet tidspunkt.
- Skulle det ske, at der fra Qigong – ro og balances side opstår tekniske problemer, trykfejl eller lignende situationer, forbeholder jeg mig retten til evt. at annullere dit køb eller erstatte undervisningen med tilsvarende på et andet tidspunkt.
- Desuden tages der forbehold fra Force Majeure.
Al aflyst undervisning fra Qigong – ro og balances side vil, som udgangspunkt, forsøges erstattet på et andet tidspunkt. Er dette ikke muligt, vil du få refunderet dine penge. Hvis du ikke ønsker/har mulighed for at deltage på det nye tidspunkt, vil du desuden også kunne få refunderet dine penge – i så fald bedes du kontakte mig hurtigst muligt.
Pladser på hold:
Pladserne på holdet uddeles efter hvem der først tilmelder sig, og der kan derfor ikke garanteres en plads på holdet. Du er først sikret en plads på holdet, når du, efter endt tilmelding og betaling, har modtaget en kvittering pr. email.
Ansvar:
Helbredsmæssigt:
Generelt er det vigtigt, at du i udførelsen af qigong/undervisningen generelt, mærker efter hvor dine fysiske og psykiske grænser går. Kan du mærke, at en øvelse er for ubehagelig for dig at udføre, så lad være med at udføre den. Det er vigtigt, at du ikke overstrækker din krop, og at du ikke kommer til skade. Det er dog dit eget ansvar, at sørge for, at dette ikke sker.
Vær derfor opmærksom på, at al træning sker på dit eget ansvar, uanset om du deltager fysisk eller online/digitalt. Hvis du er i tvivl om hvorvidt det er helbredsmæssigt forsvarligt for dig at deltage i qigong, vil jeg altid anbefale dig at drøfte det med din egen praktiserende læge, før du deltager, og også hvis der skulle opstå noget undervejs.
Teknisk:
For sent til timen:
Det er købers/deltagers eget ansvar at komme til undervisningen til tiden. Vær derfor opmærksom på at logge dig på Zoom i god tid inden undervisningen skal starte.
Det samme gælder ift. det tekniske:
Det er dit ansvar, at din teknik fungerer. Qigong – ro og balance tager ansvar for teknikken på min side af skærmen, men på din side af skærmen er det dit eget ansvar om din internetforbindelse fungerer, om din skærm, lys, lyd, osv. fungerer. Sørg derfor, i god tid inden undervisningen starter, at have fået ordnet dette.
Se også under punktet ”Levering”.
Reklamations – og Fortrydelsesret:
Reklamationsret:
Se også punktet ”Ansvar”.
Online live (direkte) qigong undervisning:
Når først undervisningen er gået i gang, er reklamationsretten opbrugt. Dog kan der jo online opstå tekniske problemer: Qigong – ro og balance er ikke på noget tidspunkt ansvarlig for køber/deltagers internetforbindelse, teknisk udstyr og lignendes stand. Er det i min ende, der er tekniske problemer, vil der evt. blive tilbudt en erstatningstime, hvis jeg oplever at problemet har været stort nok til, at timen ikke har fungeret godt nok pga. af det.
Fysisk undervisning:
Når først den fysiske undervisning er gået igang, er reklamationsretten opbrugt.
Klippekort:
Reklamationsretten på klippekort bortfalder så snart du har taget klippekortet i brug. Herudover har du dog almindelig reklamationsret på klippekortet indtil du har taget det i brug.
Se evt. mere her: https://www.forbrug.dk/artikler/forbrug/test-og-raad/aftaler-og-abonnementer/fitness/abonnement-paa-online-traening/
Fortrydelsesret
Undervisning:
Din fortrydelsesret bortfalder så snart undervisningen er gået i gang, uanset om undervisningen er fysisk eller online/digital. Det er derfor vigtigt at du får meldt afbud i god tid, hvis du alligevel ikke ønsker at deltage i den undervisning, som du har tilmeldt dig til. Vær i den forbindelse også opmærksom på, at du skal melde afbud til undervisningen senest 3 timer før undervisningen starter, og senest 24 før hvis der er tale om et arrangement eller en workshop – har du ikke meldt afbud senest de berammede timer før, tilbagebetales beløbet ikke.
Klippekort:
Fortrydelsesretten på klippekort bortfalder, så snart du har taget klippekortet i brug. Indtil da har du dog de almindelige 14 dages fuld returret på klippekortet gældende fra købsdatoen, og får naturligvis dine penge tilbage (dog ikke evt. kort gebyr).
Ønsker du at gøre brug af enten Reklamations- eller Fortrydelsesretten, bedes du kontakte mig via email adressen: kontakt@qigongroogbalance.dk. I meddelelsen skal du gøre tydeligt opmærksom på, at du ønsker at benytte din fortrydelsesret.
Tilbagebetaling gennemføres med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.
Copyright og rettigheder
Alle rettigheder til undervisning, workshops, kurser, events og digitale produkter tilhører Qigong – ro og balance, Nanzie Olsen.
Ved køb opnås licens til at benytte det købte produkt som angivet under det pågældende produkt.
Dit digitale produkt er personligt, og det er ikke tilladt at sælge, videresende, udlåne, give det købte væk eller på anden måde distribuere produktet, hverken privat eller kommercielt. Det gælder både for indholdet af online produkter, downloadede produkter, livehold, workshop og kurser.
Når du køber adgang til deltagelse, gælder den plads kun dig. Du kan give den væk, men der kan ikke deltage mere end 1 for ens pris, medmindre det er udtrykkeligt aftalt på forhånd med Qigong-ro og balance, Nanzie Olsen.
Persondatapolitik/databehandling
For at du kan indgå aftale med Qigong – ro og balance og dermed handle her på hjemmesiden, har Qigong – ro og balance brug for følgende oplysninger om dig:
- Navn
- E-mailadresse
- Oplysning om hvad du har købt
Dine personoplysninger behandles med det formål, at kunne levere varen til dig, og for at kunne behandle henvendelser vedrørende dit køb. Behandlingen sker efter reglerne i Privatlivs – og Cookie politikken for Qigong – ro og balance. Heri kan du læse mere om, hvordan dine oplysninger behandles, hvornår de slettes, og hvilke rettigheder du har som registreret.
Klagemuligheder:
En klage over en vare eller tjenesteydelse købt hos Qigong- ro og balance kan indgives til:
- Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning
- Carl Jacobsens Vej 35
- 2500 Valby.
Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk.
EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her – http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive Qigong – ro og balances e-mail adresse: kontakt@qigongroogbalance.dk
Ændringer:
Der kan løbende ske ændringer i udvalget og indholdet af alt hvad der udbydes ved Qigong – ro og balance, samt priserne på alt hvad der udbydes. Disse ændringer gælder både fysisk og online/digitale ændringer. Hvis ændringerne gælder noget som du allerede har købt og betalt for, vil du få yderligere information om dette i forbindelse hermed. Se desuden under punktet ”Reklamations- og fortrydelsesret”.
Yderligere kan der løbende ske ændringer i handelsbetingelserne ved Qigong – ro og balance. Disse ændringer sker ensidigt fra Qigong – ro og balances side.
Ændringer som har direkte relevans for igangværende/nuværende deltagere/deltagere på det relevante tidspunkt for ændringerne, vil da blive gjort opmærksom på ændringerne i så god tid som muligt inden ændringerne.
Kontakt:
Kontakt til mig via mail: kontakt@qigongroogbalance.dk