Ugentlige hold

ONLINE HOLD

Onsdags Qigong Online

Onsdags Qigong Online er for dig der ønsker en fordybende og nydelsesfuld pause midt på ugen, hvor du får mulighed for at vende blikket indad, komme ud af hovedet og ned i kroppen.

Det er afvekslende qigong undervisning, hvor vi hver gang kommer godt omkring med de forskellige øvelser. Vi vil lave øvelser som f.eks. kan have fokus på: afstresning, smidighed, styrke, afspænding, smertedæmpning, fordybelse, åndedræt og kropsbevidsthed. Der kan også nogle gange være undervisning med et bestemt tema.

Al undervisningen vil desuden altid tage udgangspunkt i min generelle undervisningsstil, som du kan læse mere om her.

Undervisningen er “drop in”. Det vil sige, at du ikke binder dig for en bestemt periode – du kan deltage de gange du ønsker, og du betaler kun for de gange, da du enten betaler pr. gang eller via klip på dit klippekort (Se mere her).

Undervisningen varer 1 time, inkl. en kort drikkepause ca. midtvejs.

Hvem kan deltage:

Du kan deltage uanset om du har fysiske skavanker, eller ej, om du er ung eller gammel, og uanset om du har prøvet qigong eller lignende før. I qigong tager vi nemlig altid udgangspunkt i mottoet ”Less is more” – hvilket konkret betyder, at hvis du kan mærke at noget i undervisningen/øvelsen gør ondt i din krop, så bør du lave bevægelsen mindre. Lyt til din krop.

Det vil dog være en fordel for dig, hvis du først har deltaget på min workshop “Velvære – indefra og ud, som du kan læse mere om her, da du dér får en simpel basis viden om hvad qigong er, og går ud på.

Dato: Onsdage kl. 19.00.

Pris: 70kr. pr. gang – med mindre du anvender klippekort. Se priser her.

Klik på linket her for tilmelding og betaling

Online Qigong via Zoom

FYSISKE HOLD

PT. er der ikke planlagt yderligere – FYSISKE – hold resten af 2020. Nedenfor kan du dog se de hold jeg plejer at undervise fysisk:

Qigong for Alle – ved Sundhedsteamet Horsens

OBS: afsluttet for i år – opstarter først igen til marts 2021 – HVIS vi må for restriktionerne.

Som navnet antyder, er holdet for ”ALLE”. Det betyder, at du kan deltage på holdet uanset om du har fysiske skavanker, eller ej, om du er mand eller kvinde, ung eller gammel, osv. Du behøver ikke at have prøvet Qigong før, jeg sørger nemlig for, at der er noget for både begyndere og øvede på holdet.

Indhold:

Over 8 undervisningsgange vil du få en god introduktion til, og indføring i, hvad Qigong er, og hvordan den vil kunne hjælpe netop dig. (Er der nok deltagere til at holdet kan køre videre efter de 8 gange, fortsætter vi blot hvor vi “slap” og kører videre efterfølgende. Du kan melde dig på for hver “ny” opstart).

Du starter præcis der hvor du er, og sammen med de andre på holdet når du stille og roligt videre, ud fra grundprincippet om at “Less is more”.

Vi vil hver gang gennemgå enkle øvelser, der udover at have en afstressende effekt, også vil kunne hjælpe dig med at opnå kropsbevidsthed, stabilitet, smidighed og afspænding af kroppen.

Øvelserne laves som udgangspunkt stående, men alle øvelserne vil ved behov kunne udføres med evt. modifikationer (f.eks. siddende).

Oplev en stund for dig selv, i et rum af accept, med plads til både grin og tårer.

Her kan du læse mere om de mange fordele, der er ved at udføre Qigong.

Undervisning på "Qigong for Alle".
Undervisning på “Qigong for Alle”

Plussize Qigong for kvinder – fast ugentligt hold – ved Sundhedsteamet Horsens

(OBS: pt. endnu ingen dato for opstart for FYSISK hold)

Oplev en stund for dig selv, i et rum af accept, med plads til både grin og tårer. Fokus vil være, at opnå ro og velvære igennem udførelse af Qigong, og derved at (gen)skabe kontakt til egen krop, følelser og behov.

Qigong kan udføres af alle, og på holdet for Plussize kvinder vil vi især have fokus på, at man sagtens kan opleve velbehag, smidighed og styrke i sin krop, på trods af ekstra kilo og eventuelle skavanker.

Du kan deltage på holdet uanset om du har fysiske skavanker, eller ej, om du er ung eller gammel, om du har prøvet Qigong eller lignende før, eller om du måske aldrig har prøvet noget derhenad.

Øvelserne laves som udgangspunkt stående, men alle øvelserne vil ved behov kunne udføres med evt. modifikationer (f.eks. siddende).

Indhold:

Over 8 undervisningsgange vil du få en god introduktion til, og indføring i, hvad Qigong er, og hvordan den vil kunne hjælpe netop dig. (Er der nok deltagere til at holdet kan køre videre efter de 8 gange, fortsætter vi blot hvor vi “slap” og kører videre efterfølgende. Du kan melde dig på for hver “ny” opstart).

Du starter præcis der hvor du er, og sammen med de andre på holdet når du stille og roligt videre, ud fra grundprincippet om at “Less is more”.

Vi vil hver gang gennemgå enkle øvelser, der udover at have en afstressende effekt, også vil hjælpe os med at opnå kropsbevidsthed, stabilitet, smidighed og afspænding af kroppen.

Læs mere om Plussize Qigong her

Her kan du læse mere om de mange fordele, der er ved at udføre Qigong.

Følg linket her for at komme til tilmeldings siden.

  • Hvad: Qigong for Plussize Kvinder – fast hold
  • Hvornår: Pt. ingen dato planlagt. Undervisningen varer 1 time, inkl. en kort pause.
  • Hvor: Sundhedsteamet, Rådhustorvet 21, 3. sal, 8700 Horsens
  • Tilmelding: Pt. ingen dato planlagt. Sundhedsteamet Horsens – Kurser og Projekters hjemmeside
  • Praktisk: Der er ingen krav til påklædningen -dog er det en fordel at have tøj på, som du kan bevæge dig i. Tag gerne en flaske vand med.