Ugentlige hold

Qigong begyndere – letøvede

ved FOF Sydøstjylland i Horsens

Vi starter op igen d. 3. September 2024

Dette hold er for dig der ønsker en fordybende og nydelsesfuld pause, hvor du får mulighed for at vende blikket indad, komme ud af hovedet og ned i kroppen.
Fokus vil være at opnå ro og velvære igennem udførelse af Qigong, og derved at (gen)skabe kontakt til egen krop, følelser og behov.
Du starter præcis der hvor du er, og sammen med de andre på holdet når du stille og roligt videre med øvelserne, ud fra grundprincippet om at “Less is more”.

Indhold:

Over 8 undervisningsgange vil du få en god introduktion til, og indføring i, hvad Qigong er, og hvordan den vil kunne hjælpe netop dig. (Er der nok deltagere til at holdet kan køre videre efter de 8 gange, fortsætter vi blot hvor vi “slap” og kører videre efterfølgende. Du kan melde dig på for hver “ny” opstart).

Det vil være afvekslende Qigong undervisning, hvor vi hver gang kommer godt omkring med de forskellige øvelser. Vi vil lave øvelser som f.eks. kan have fokus på: afstresning, smidighed, styrke, afspænding, smertedæmpning, fordybelse, åndedræt og kropsbevidsthed. Der kan også nogle gange være undervisning med et bestemt tema, f.eks. fødder eller åndedræt. 
Vi øver løbende både øvelser der er i serier og øvelser der er enkeltvise, og jeg fortæller om de forskellige øvelser, og hvad de er gode for, undervejs.

Undervisningen vil som udgangspunkt altid være opbygget sådan:
• Opvarmning: Hvor vi kommer til stede i undervisningen, varmer kroppen op og vækker vores qi.
• Fordybende øvelser: Hvor vi øger fokus på åndedrættet, koncentrationen, det parasympatiske nervesystem, og vender blikket endnu mere indad.
• Afslutning: Hvor vi beroliger vores qi, afspænder, og afslutter undervisningen på en god måde.

Øvelserne laves som udgangspunkt stående, men alle øvelserne vil ved behov kunne udføres med evt. modifikationer (f.eks. siddende). Derfor kan du deltage uanset om du har fysiske skavanker, eller ikke har prøvet Qigong eller lignende, før. 

Her kan du læse mere om de mange fordele, der er ved at udføre Qigong.

  • Hvad: Qigong undervisning for begyndere og letøvede
  • Hvornår: Tirsdage kl. 17.30. Undervisningen varer 1 time, inkl. en kort pause.
  • Hvor: FOF Sydøstjylland, Ane Staunings Vej 21B, 8700 Horsens. Der er masser af gratis parkering lige ude foran.
  • Tilmelding: Du kan læse mere og tilmelde dig på linket her (tilmeldingen foregår igennem FOF Sydøstjylland).
  • Praktisk: Der er ingen krav til påklædningen – dog er det en fordel at have tøj på, som du kan bevæge dig i, ingen sko, og tag gerne en flaske vand med.